Toiletter – et produkt under revolution

Rigtig mange mennesker betragter nok toiletter som noget af det mest kedelige og mondæne, man kan komme ud for. For langt de fleste af os er toiletter nemlig noget, som er praktisk, men ikke særlig charmerende og på sin vis også en smule ulækkert.

Det skyldes nok især den funktion, som toiletter har i vores dagligdag. Her er det en smule lavpraktisk og en smule kropsligt, og det er ikke noget, som særlig mange kan lide at snakke om. Og det har også betydet, at toiletbranchen i mange år har været en branche, som ikke har udviklet sig.

Nye strømninger inden for toiletbranchen

Dette er dog en udvikling, som er ved ar blive vendt om. Her på det seneste har vi nemlig set flere og flere eksempler på, at nye koncepter inden for toiletter kommer til Danmark. Det skyldes til dels en større kulturel åbenhed, men også en større bevidsthed om de behov, som forbrugerne har.

Derfor er der god grund til at holde øje med de nye toiletter, og ikke mindst til at blive forbruger af de nye toiletter. Her kommer to eksempler på modeller, som er værd at have fokus på.

Dame-pissoirs til festivalen

Dette her er et koncept, som har vækket stor opmærksomhed i medierne i de sidste par år. Der er nemlig sket det, at nogle innovative mennesker har udviklet nogle toiletter, som giver kvinder mulighed for at tisse stående – og uden for båsene – ligesom mænd.

Disse toiletter er dermed bedst egnet til udendørs arrangementer, og de har været fast inventar på mange danske festivaller i år. Denne nye tilgang til et gammelt koncept er i dén grad en smart løsning, som har betydet en ekstra mulighed for, at kvinder kan feste på lige fod med mænd.

Japanske toiletter optimerer badeværelsesturen

En lidt anden gren af udviklingen inden for toiletterne fokuserer ikke så meget på ligestilling, men mere på luksus og kulturudveksling. Det er nemlig de såkaldte japanske toiletter, som kan så uendeligt meget mere end bare at skylle ud.

Disse toiletter er designet til at kunne skylle og spule på en masse forskellige måder. De dyrker på den måde konceptet med, at man ikke kun tørrer det givne område, men også rengør det ved hjælp af vand. Ting som spolens vinkel og tryk kan man her indstille på for det bedste resultat.

Prøv de nye ting af

Når det kommer til de ting, som foregår på toilettet, så er der mange af os, som er meget konservative.

Vi kan godt lide at tingene er simple og velkendte. Men det kan altså være meget sjovt og givende at give lidt los og prøve nogle nye ting af – enten for din egen eller andres skyld.

Udgivet i: vvs